Skolepenge

Her ser du en oversigt over vores priser

Har du spørgsmål?

Kontakt os her

Optagelse på venteliste

Ved optagelse på venteliste indbetales 250 kr. 

Der skal derefter indbetales 100 kr. pr. påbegyndt skoleår. Sekretæren skriver ud om dette.

Indmeldelse

Ved indmeldelse på Sigerslevøster Privatskole indbetales et indmeldelsesgebyr på 1.000 kr. pr. barn. Derudover indbetales der et depositum på 2.345 kr. pr. barn.

Skolepenge

Der betales altid fuld pris for det ældste barn. For søskende gives der en reduktion på 300 kr./måned for børn i 0.-3. klasse og 200 kr./måned for børn i 4.-9. klasse. Dette gælder uanset antallet af søskende, dog skal børnene have samme folkeregisteradresse.


0. – 3. klasse: 2.930 kr. pr. måned (skolepenge 1.670 kr. og SFO: 1.260 kr.)

4. – 6. klasse: 2.365 kr. pr. måned (skolepenge 1.950 kr. og klub: 415 kr.)

7. – 9. klasse: 1.950 kr. pr. måned

NB: Der kommer i skoleforløbet yderligere udgifter til fx ekskursioner.

SFO og Klub

Skolens sfo og klub er obligatorisk for alle børn i 0. til og med 6. klasse.


 Der gives ingen reduktion i prisen i forhold til søskende i klub og SFO.


Læs mere om SFO og klub

Skolebusbetaling

Prisen for skolebus er i skoleåret 2024/25 er 385 kr. pr. måned pr. elev. Der er dog fastsat et loft for, hvor stor en befordringsudgift en familie må have pr. måned. Loftet er 595 kr. Dvs. uanset hvor mange børn en familie har tilmeldt befordring til og fra Sigerslevøster Privatskole, så vil man ikke blive opkrævet mere end dette beløb.


Læs mere om skolebusserne

Betaling

Alle skolepenge mv. betales månedsvis forud i 12 rater. Sidste rettidige indbetaling er den 1. i måneden. Ved senere indbetaling må påregnes et administrationsgebyr på 125 kr. pr. påbegyndt måned.


Såfremt man ikke indbetaler via PBS, opkræves der et administrationsgebyr på 125 kr. pr. måned.

Fripladstilskud

Hvert år har forældre mulighed for at søge fripladstilskud.

Fordelingssekretariatet foretager hvert år en beregning af forældrenes tilskudsbehov. Fripladstilskuddet vil efter Fordelingssekretariatets fordelingsnøgle, blive fordelt til den enkelte skole på baggrund af forældrenes indkomstgrundlag for kalenderåret forud for det kalenderår, hvori skoleåret begynder.

For at komme i betragtning til fripladstilskud, skal forældre opfylde kravene til indtægtsgrundlag jf. fordelingsnøglen og hvert år ansøge om fripladstilskud. Se fordelingsnøglen her.

Ansøgningsskemaet findes her og afleveres til kontoret. Det er vigtigt, at I giver Fordelingssekretatiatet tilladelse til at indhente indkomst oplysninger.

Når skolen har modtaget ansøgningsskemaet, bliver det indberettet til Fordelingssekretariatet. Midt i september ”lukker” de for yderligere ansøgninger, og herefter gør de op hvor mange forældre på hele landets friskoler og private grundskoler, der gerne vil have del i puljen til fripladstilskud.

Omkring december, udbetaler Fordelingssekretariatet Fripladstilskud til de respektive skoler, hvor nogle forældre er berettiget, med en specifikation af fripladstilskuddet på hver enkelt ansøger.

Det bevilgede fripladstilskud bliver modregnet skolepengene for den næstkommende rate, og bliver således fordelt ud over de resterende rater i skoleåret. Hvis der f.eks. er 5 rater tilbage af skoleåret, vil fripladstilskuddet blive fordelt med 1/5 på hver enkelt rate.